Struers LaboSystem
Kvalitet, bruger og funktion i centrum
LaboSystem er en serie af maskiner til slibning og polering af materialeprøver. Sammen med Struers har Ideaal redesignet serien.
Modernisering af produktplatformen
LaboSystem-platformen har eksisteret i en del år. Struers henvendte sig til Ideaal for at få opdateret udseendet og brugervenligheden, mens Struers samtidig moderniserede de tekniske løsninger.
Systematisk iterativ konceptudvikling
Vi har gennem processen arbejdet i flere parallelle spor, hvor vi systematisk har designet og evalueret forskellige løsninger på platformens mange delsystemer. Det har været en iterativ proces, hvor Struers og vi i fællesskab bevægede os fremad, til vi endte op med et gennemført og salgsklart produkt.
Alsidigt, brugervenligt og pålideligt system
Resultatet er et system, som er forbedret på mange områder. Maskinen er nemmere at gøre ren og holde ren. Pålideligheden er blevet forbedret. Designet er blevet harmoniseret med Struers andre produkter. Den nye modularitet gør det nemmere at sammensætte LaboSystem, så det præcis matcher behovet.