Hos Ideaal har vi efterhånden så meget at se til, at der ikke længere er hænder nok. Derfor vil vi gerne byde velkommen til vores to nye medarbejdere, Rasmus og Henriette.
Rasmus er uddannet multimedieanimator, og er ekspert i at få ting til at se lækre ud. I teamet er hans rolle 3D-wizarden som fremtryller 3D-modeller, animationer og flotte renderinger.
Henriette er næsten færdig med sin uddannelse som industriel designer, men trænger til en gang jord under neglene inden hun skal skrive speciale. Her på hovedkvarteret kommer hun til at fungere som everyday-ideaalist og tage del i forskellige projekter indenfor både industrielt design og servicedesign.